Musikfestivalerne

Hver sommer tilbyder Costa Brava en rigelig og afvekslende palet af fritidsaktiviteter til feriegæsterne, og det gør en ferie lige her til en uforglemmelig oplevelse.

Musikfestivalerne er på grund af deres kvalitet blandt de mest velansete arrangementer langs middelhavskysten: Her optræder nogle af de bedste musikere og sangere fra ind- og udland, og den musikalske variationsrigdom spænder lige fra rock til klassisk musik. Ingen kan heller tillade sig at rejse hjem igen uden at have oplevet de Habaneras og Sardanas, der anses for noget af det mest typiske for Katalonien og især for Costa Brava.

Blandt de vigtigste af festivalerne kan nævnes »Estereofònics« i Platja d'Aro, »Festival Porta Ferrada« i Sant Feliu de Guíxols, »Festival Castell de Peralada« og »Cap Roig Festival« i Calella de Palafrugell. Ud over deres høje musikalske niveau udmærker disse festivaler sig ved, at de foregår i det fri på særligt tiltrækkende lokaliteter.

Museerne

Museerne er en grundlæggende bestanddel af det bredt favnende kulturelle udbud og af præsentationen af kulturarven på Costa Brava.

Museerne beskæftiger sig med vidt forskellige stilretninger, epoker og genrer og med alle slags kunstnere. Spektret spænder lige fra lovende newcomere til de største kunstnere, der nogensinde har levet. Blandt dee mest kendte er Teatre-Museu Dalí i Figueres og Casa Salvador Dalí i Portlligat, der ligger i den nordlige ende af Costa Brava i nærheden af Cadaqués. Blandt de andre ansete museer kan anbefales Espai Carmen Thyssen i Sant Feliu de Guíxols, der lægger vægge til en række exceptionelle kunstudstillinger, for ikke at nævne forskellige udstillinger med en række kunstnere, som vises på slottet Castell de Benedormiens i Castell d’Aro, der nu er tilgængeligt for publikum.

De arkæologiske udstillinger

Girona Provinsen har et stort antal historiske bygninger fra forskellige epoker og af vidt forskellig art at byde på. Som særligt interessante skal nævnes de arkæologiske museer. De byder på en lang række enestående oplevelser: Takket være et stort antal velbevarede  udstillingsgenstande og regionens museumstraditioner byder egnen på et væld af   imponerende monumenter, bl.a. ruiner af græske og romerske byer, iberiske udgravningspladser og præhistoriske huler.

En stor del af disse kulturskatte kan opleves på det arkæologiske museum i Empúries og i klosteret Sant Pere de Galligants i Girona og på mange andre museer, for bare at nævne nogle af de mest interessante.

Omgivelserne

Platja d’Aro ligger lige midt på Costa Brava, og det indebærer, at både Middelhavet og bjergene byder på alle mulige former for oplevelser: Hvad med en tur på mountainbike op og ned ad de skovbevoksede bakker om morgenen, en tur til stranden til middag og en afslappende spadseretur gennem byen om aftenen? Det kan ikke være nemmere. Der er ingen grænser for mulighederne. De mange forskellige muligheder for aktiviteter og kulturelle oplevelser gør det sammen med det brede udvalg af spisesteder til en fornøjelse at tilbringe ferien her. I Platja d’Aro satser vi på kvalitetsturisme, og vi tager med åbne arme imod alle de gæster, som interesserer sig for alt det nye og for idræt og kultur og gerne vil lære regionens fremragende stjernekøkken nærmere at kende. Platja d’Aro byder på noget for enhver smag.

Udstillingerne

De exceptionelle håndværkstraditioner langs Costa Brava og også forskellige lokale kunsthåndværkeres kreeativitet kan også opleves på de mange markeder og på udstillinger: Her præsenteres alle slags kunsthåndværk fra regionen, bl.a. på Dukkemuseet og på Museet for tryllekunst, i »keramikbyen« La Bisbal og i et glasblæserværksted. De mange forskellige håndværksprodukter bliver også solgt på de mange middelaldermarkeder, hvor publikum tilmed kan opleve historiens vingesus og indsuge atmosfæren fra tidligere århundreder.