Platja Gran
Platja Gran i Platja d'Aro består af næsten 120.000 kvadratmeter grovkornet sand og strækker sig langs hele byområdet. I dens nordlige ende rager Platja d'Aros symbol op: Klippen Cavall Bernat, og i den anden ende befinder lystbådehavnen sig. Det er nemt at komme ned til stranden, uanset om man kommer i bil, til fods eller sejler. Desuden er der rigeligt med parkeringspladser i hele byen. Der er tale om en »bystrand«, hvor man altid kan finde en plads til sit strandhåndklæde.
Bugterne i nærheden af Platja d'Aro
Bugterne Sa Cova, Belladona, El Pi, Es Canyers og Rovira befinder sig i nærheden af Platja d’Aro og udmærker sig alle ved, at de består af et stykke strand med grovkornet sand, der er klemt inde mellem fremspringende klipper. Nogle af dem er kun tilgængelige til fods eller med en båd fra søsiden, mens andre også kan nås i bil. De udstråler en udpræget ro og er derfor både velegnede til familier og til unge par, der vil være sig selv, når de slapper af og tager solbad. Bugterne og strandene er ideelle til at nyde det dejlige landskab langs middelhavskysten